Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Berlin er danskernes storbyfavorit Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Berlin er danskernes storbyfavorit

Udgivet: 19/8 2014 - Rejsenyt.

Danskerne er vilde med storbyferie og Berlin er danskernes darling, men også London og New York hitter.

Hele sidste år var det London, der indtog 1. pladsen som danskernes storbyfavorit, men i 1. halvår af 2014 er det Berlin, der løber med titlen som danskernes foretrukne storby. London ligger derved nr. 2 efterfulgt af New York. Også andre europæiske storbyer ligger øverst på listen bl.a. Hamburg, der er kravlet to pladser længere op siden 2013. Det viser Hotels.coms seneste Hotel Price IndexTM (HPI®) for 1. halvår af 2014.

Danskerne er vilde med storbyferier og især af den europæiske slags. Således ligger hele 13 europæiske storbyer på top 20- listen over de mest populære udenlandske rejsemål for danske rejsende i 1. halvår af 2014. Men der er én storby, der har været en klar favorit, og det er den urbane tyske hovedstad, Berlin.

Således er der flest danskere, der har besøgt den tyske perle med de mangfoldige historiske oplevelser, et utal af restauranter og shopping i verdensklasse. Berlin er dog ikke den eneste tyske by, der har været særligt populær blandt danskerne i 1. halvår af i år. Hamburg er nemlig landet på en 4. plads, og har dermed været mere besøgt i år i forhold til 2013, hvor byen lå nr. 6 på listen.

Europa har det hele
Berlin har dermed vippet det etniske mangfoldigheds-mekka, London, af pinden der lå nr. 1 på listen over danskernes storbyfavoritter hele sidste år. Udover Berlin, London og Hamburg er den resterende top 20-liste spækket med en lang række andre europæiske metropoler som fx Paris, Rom, Barcelona og Mallorca, der lander på henholdsvis 5.-, 6.-, 7. og 8. pladsen på listen over danskernes storby-darlings.

De amerikanske metropoler er også populære
På trods af at de kræver en længere rejse, er danskerne også glade for de amerikanske storbyer. På top 20-listen finder man nemlig også Las Vegas på 12.pladsen, Los Angeles på 14.pladsen og San Francisco på 15.pladsen.

Læs mere om storbyferie i Berlin

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen