Storbyferie-hit
Udgivet: 27/1 2012 af Rejsestart.dkDe europæiske storbyer Prag, Lissabon, Budapest, Hamborg og Rom tog gevaldige skridt op af popularitetsstigen i 2011. De fem byer hittede stort, når det gælder danskernes storbyferier. Men ingen af dem formåede dog at vippe Paris af pladsen på den øverste skammel. Og London var også fortsat et af danskernes foretrukne rejsemål.
Det er FDM Travel, der står for undersøgelsen, der også viser, at New York stadig er mest populær, når danskerne rejser på storbyferie uden for Europa.
”Paris er oplagt til klassisk storbyferie, ligesom mange børnefamilier tager til Paris for at besøge Disneyland. FDM travel sælger rigtig mange rejser til Disneyland – og populariteten fortsætter særligt nu, hvor den populære forlystelsespark er i fuldt sving med en kontant markering af sin 20 års fødselsdag”, siger markedschef i FDM travel Line Danvad.
Alternative oplevelserGrunden til at de fem byer, Prag, Lissabon, Budapest, Hamborg og Rom, er hoppet op på listen, skal findes i, at danskerne i højere grad søger nye oplevelser, end dem de tidligere har fået.
”Den rokade fortæller dels, at de rejsende vil ud og opleve alternativer til de klassiske storbyer. Dels har vi bemærket, at mange fortsat ønsker at rejse trods mere fokus på økonomi og derfor søger nogle af de storbyer, hvor man får mere for pengene som i f.eks. Prag , Lissabon og Budapest," siger Line Danvad.
Også vejret i storbyerne har dog noget at skulle have sagt.
På listen over de ti mest besøgte oversøiske rejsemål ligger USA og Canada ikke overraskende på førstepladsen godt hjulpet af New York, Californien og Florida, som er danskernes USA-favoritdestinationer.
Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen
Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til
redaktion@rejsestart.dk