Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Skyd de bedste feriebilleder Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Skyd de bedste feriebilleder

Udgivet: 5/7 2012 af Rejsestart.dk

Skyd de bedste feriebillederEr du træt af at komme hjem med uklare fotos og billeder af mennesker med et halvt hoved? Så læs med i fotoguiden her.

Feriebilleder er ofte nogle af de allerbedste souvenirs - og dyrebare minder for livet. Nedenfor finder du er guide med tips til, hvordan du med enkle huskeråd får gode billeder med hjem fra ferien.

Hav kameraet med overalt på ferien, kom helt tæt på motivet, og sørg for at personen på billedet ikke står lige foran en søjle eller et træ, så det ser ud som om, der vokser et træ op af hovedet på vedkommende. Det er nogle af de grundlæggende ingredienser i den enkle opskrift på gode feriebilleder.

”Selvom de færreste af os er professionelle fotografer, vil vi gerne have de allerbedste skud med hjem, når vi foreviger vores nærmeste på feriens højdepunkter. For det er rigtig ærgerligt at komme hjem med kameraet fuld af dårlige billeder. Vi har derfor i samarbejde med vores fotografer oprettet en guide på nettet med nogle af de mest basale regler til, hvordan man kan få gode feriebilleder med hjem i bagagen,” siger markedschef i FDM travel, Line Danvad.

Kort fortalt er vejen til de gode feriebilleder således:

• Kom helt tæt på motivet og undgå zoom

• Skab dybde: Sørg for noget i forgrunden, mellemgrunden og baggrunden – tænk i lag

• 1/3 eller 1/4 af billedet skal være landskab/himmel, da det giver en god effekt i billedet

• Placér de vigtigste elementer i yderste tredjedele af billedet

• Lær kameraets manuelle funktioner at kende eller brug automatiske indstillinger

• Undgå blitz da den giver blege, svedige og rynkede ansigter. Udenfor i solskin kan blitzen dog godt give et flot lys

• Hav kameraet i lommen på hele ferien og tag masser af billeder - så er der størst sandsynlighed for at få gode snapshots i kassen. De dårlige billeder kan altid slettes

Når det gælder valg af kamera, skal man huske på, at et avanceret kamera ikke automatisk giver gode billeder. Billedernes kvalitet afhænger af fotografens evner til at betjene kameraet og kendskab til de grundlæggende fotoregler.

Til langt de fleste formål er et kompakt kamera eller en smartphone optimalt. De er både lette at betjene og lette at have med overalt – i modsætning til et tungt, avanceret spejlreflekskamera.

Bestil din solferie her


 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen