Tag på safari rejse i Afrika
Udgivet: 30/10 2015 af Rejsestart.dkAfrika er et kontinent med mange forskellige spændende lande i både nord, syd, øst og vest, men intet slår den fantastiske oplevelse, det er at være på safari. Tag med på rejse og få en idé om, hvor du skal på safari i Afrika.Uanset om du vælger at rejse til Tanzania, Kenya, Sydafrika, Uganda eller et andet safari land, er du sikret en spektakulær oplevelse og et minde for livet. Det eneste, du egentlig skal beslutte dig for, er hvad du allerhelst vil opleve på din første safari rejse i Afrika. For du kan være helt sikker på, at du får lyst til at tage på safari igen, og næste gang skal du selvfølgelig prøve noget nyt.
Klassisk safari rejse
Afrika er fuld af spændende safari parker og reservater, som lægger op til en klassisk safari med kig til The Big Five (løver, elefanter, leoparder, bøfler og næsehorn) og selvfølgelig alle de andre vilde dyr på savannen, som vi i Danmark ellers kun er vant til at se i Zoo, såsom gazeller, zebra, giraffer, krokodiller, geparder og flodheste. De bedste parker og reservater i Afrika er Serengeti og Ngorongoro Krateret i Tanzania, Kruger National Park i Sydafrika, Masai Mara i Kenya og Okavango Deltaet i Botswana.
I følge Tembo Safari finder du de mest klassiske safari oplevelser i Kenya, Tanzania og Botswana, hvorimod Sydafrika, Namibia, Uganda og Zimbabwe byder på fantastiske naturoplevelser og et enestående dyreliv.
Her er en liste over de fem bedste safariture, du kan tage på i Afrika:
1. Serengeti National Park i Tanzania er lig med klassisk safari og anses af mange som den bedste safari destination, ikke kun på grund af den store chance for at se The Big Five på græssletterne, men også fordi det er her den verdensberømte årlige vandring foregår, hvor du kan opleve millioner af gnuer og hundredtusinder af zebraer og gazeller græsse på savannen.
2. Ngorongoro Krater er ligeledes beliggende i Tanzania og er et område, der også er fyldt med alle de store, vilde safari dyr, som du gerne vil have billeder med hjem af.
3. Masai Mara i Kenya er endnu en favorit blandt safari rejser i Afrika. Den store vandring, som foregår i Serengeti, Tanzania, fortsætter ind i Masai Mara, når dyrene under voldsomme vilkår krydser Masai Mara floden for at søge frisk græs på den anden side. Og krydr endelig din rejse med et besøg på Karen Blixens Farm, hvis du er fan af filmen, Mit Afrika.
4. Kruger National Park i Sydafrika anses af nogle safarirejsende som den bedste safari destination, og den er opdelt i to sammenhængende områder: National parken og de private reservater. De sidstnævnte er fyldt med luksuriøse lodges og camps, man normalt kun drømmer om eller ser i film.
5. Okavango Deltaet i Botswana er en af verdens bedste safari destinationer med mange luksus lodges og camps og det mest interessante indlandsdelta, du nogensinde vil se. Her kan du ud over den typiske game drive i jeep, sejle i kano i deltaet og se alle de smukke dyr fra vandet.
Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen
Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til
redaktion@rejsestart.dk