Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Normandiet fejrer fransk køkken Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Normandiet fejrer fransk køkken

Udgivet: 12/9 2012 af Rejsestart.dk

Normandiet fejrer fransk køkkenNormandiet fejrer det regionale franske køkken hvert efterår. Fête de la Gastronomie afholdes for anden gang over hele Frankrig.

I år fejrer Normandiet Fête de la Gastronomie den 22. september. Men i Normandiet har traditionen for gastronomiske fester eksisteret i mange år, og de holdes således også i dette efterår.

Langs kysten, i byer eller på landet kan du falde i den hyggelige stemning, deltage i festlighederne og smage på nogle af Normandiets bedste produkter.

Honfleur
Besøg den smukke havneby og opdag dens maleriske gader, små butikker og gamle huse med deres autentiske bindeværksfacader.
Kom og oplev charmen i denne normanniske havn i forbindelse med ”Fête de la crevette et de la pêche” (festen for rejer og fiskeri), der finder sted den 6. og 7. oktober.
Fiskemarked, konkurrencer, demonstrationer af håndværk, sømandsviser og smagsprøver er en del af denne weekend, som er fuld af aktiviteter.

Rouen
I anledning af ”Fête du Ventre et de la Gastronomie Normande” (festen for maven og normannisk gastronomi) den 20. og 21. oktober, modtager Normandiets historiske hovedstad over hundrede udstillere.
Da er det tid til en weekend hvor de brostensbelagte gader i centrum bliver invaderet af boder til glæde for enhver gourmet-entuisast.
Oplev de normanniske produkter i en festlig og venlig atmosfære, tilsat koncerter, smagsprøver og underholdning.

Alabâtre-kysten
Alabâtre-kysten er berømt for sine hvide stejle klipper, hvis skrænter ser ud til at styrte i havet, et utroligt skue for de besøgende.
Nyd den friske havluft mens du smager de bedste fisk under Fêtes du Hareng (Sildefesten) langs kysten, en enestående mulighed for at opleve fiskerihavnene, der ligger langs den forrevne kystlinje.

Find din kulturrejse her

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen