Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Is eller benzin? – Få mere ud af feriebudgettet Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Is eller benzin? – Få mere ud af feriebudgettet

Udgivet: 19/7 2012 af Rejsestart.dk

Is eller benzin? – Få mere ud af feriebudgettetTusinder af danskere pakker de kommende uger bilen og kører sydpå. Og undervejs bliver der hældt mange hundrede euro i tanken. Men med lidt viden om god kørsel kan en del af budgettet bruges på is, kølig vin og hyggelige ferieoplevelser i stedet.

Med et par tusinde kilometer hver vej bliver benzin hurtigt en tung post i mange danskeres bilferiebudget. Men hvorfor ikke bruge en del af dem på is og feriefornøjelser i stedet?

En undersøgelse foretaget af det engelske analyseinstitut StrategyOne for Shell viser nemlig, at danskerne halter bagefter mange af de gode køreråd, der ifølge Trafikstyrelsen betyder, at en gennemsnitlig bilist kan spare hver femte optankning.

Vi mangler luft
Undersøgelsen, der omfatter 8.170 bilister, hvoraf 511 kommer fra Danmark, viser, at kun 45 procent af danskerne sørger for at tjekke deres dæktryk og have nok luft i dækkene. Det er 15 procent under det europæiske gennemsnit.

40 procent af danskerne forsøger at køre jævnt og følge trafikken, hvilket er 13 procent under det europæiske gennemsnit. Endvidere er kun 11 procent af danskerne opmærksomme på at vælge den benzin, der kører længst på literen, og det er 15 procent under det europæiske gennemsnit.

45 procent af danskerne sørger for at slukke motoren, når de holder stille i lidt længere tid, det svarer til 3 procent under det europæiske gennemsnit.

Ved at følge simple råd kan man altså hurtigt spare mange hundrede kroner på en bilferie. Ujævn kørsel med mange opbremsninger og accelerationer resulterer for eksempel hurtigt i, at brændstofforbruget stiger med 5-10 procent.
Og ifølge Trafikstyrelsen kan et for lavt dæktryk alene øge bilens brændstofforbrug med andre 5-10 procent.

"For de fleste bilister er det en god del penge, der ligger lige til at hente ved at være opmærksom på ting som dæktryk, gearskift, benzinvalg, kørestil med videre. Og vel at mærke uden at køre hverken kortere eller langsommere. Og det er nu da engang sjovere at bruge sommerferiebudgettet på is og sjov, end på at hælde pengene i tanken," fortæller kommunikationsdirektør i Shell Danmark, Regitze Reeh.

Danskerne gode til gear
Selvom der ifølge undersøgelsen er plads til forbedring i bilerne med danske nummerplader, er der dog nogle af de gode vaner, som danskerne har taget godt til sig.

Hele 61 procent af de danske bilister sørger nemlig for at komme så hurtigt op i højere gear som muligt, hvilket er 9 procent mere end det europæiske gennemsnit.

Og det hjælper meget på brændstofforbruget. Ifølge Trafikstyrelsen vil forbruget være 30-35 procent højere ved at vælge 3. gear frem for 5. gear, hvis man for eksempel kører bykørsel eller langsom landevejskørsel.

Og som danskerne tydeligvis har fundet ud af, kan moderne biler sagtens tåle at køre i 5. gear allerede fra 50-60 km/t. og dermed hjælpe til at få mere sjov ud af bilferiebudgettet.

Så skal du på bilferie er disse råd måske værd at skrive sig bag øret, så der er bedre plads til is til børnene og vin til de voksne i feriebudgettet.

Planlæg din bilferie her. God tur!

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen