Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Indbrudstyve følger dig på facebook under ferien Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Indbrudstyve følger dig på facebook under ferien

Udgivet: 25/6 2014 af Rejsestart.dk

Indbrudstyve følger dig på facebook under ferienDu står på den spanske trappe i Rom og synes da lige, at du skal dele den dejlige oplevelse med din vennekreds på facebook. Men det kan have dyre konsekvenser at lave statusopdateringer på ferien, for vi ved faktisk ikke, hvem der kigger med.

I Danmark har omkring 3,2 millioner en Facebook profil, og de fleste laver statusopdateringer over 10 gange om måneden. Det gælder især, hvis der sker noget spændende i ens liv, som man gerne vil dele med omverdenen. Det kunne være en dejlig ferie med familien, som man har glædet sig til længe.

En undersøgelse lavet af YouGov for Alka Forsikring viser, at 17 procent af de danske facebook brugere laver en statusopdatering om deres ferie. I dag, hvor opdateringerne kan laves mobilt, kan brugerne også skrive om ferien og lægge billeder op, imens de er på ferie. Men det kan have ubehagelige konsekvenser.

”Der er rigtig mange af os, som ikke tænker over, at alle, der vil, kan følge med i vores aktiviteter på nettet. Det er et åbent hav af information, og det udnytter de kriminelle. Hvis en indbrudstyv vil sikre sig, at et hus er tomt inden indbrud, er det derfor bare at logge på facebook og holde øje med beboernes adfærd,” siger Lise Agerley, kommunikationsdirektør i Alka.

Drop statusopdateringerne
Det gælder især i ferieperioder, som er højsæson for indbrud. Tal fra Forsikring og Pension viser, at der i gennemsnit bliver begået 20-25 procent flere indbrud i juli måned end juni og august.

”Det er en meget ubehagelig oplevelse, når fremmede har været i ens bolig, og så kan det faktisk også have økonomiske konsekvenser. Man risikerer, at forsikringen ikke dækker, hvis man selv har været uforsigtig og fx fortalt på de sociale medier, at man er på ferie. Det svarer til at lade døren stå ulåst eller vinduerne åbne, fortæller Lise Agerley.

Det gælder om at sikre sig mod indbrud, og en af måderne at gøre det er at undgå statusopdateringer på ferien. Hvis man ikke kan lade være, så skal man i hvert fald sørge for, at ens profil er lukket for alle andre end venner.

Man kan rette sin facebook profil så kun venner kan se ens opslag ved at vælge Indstillinger -> Privatindstillinger -> Skift under punktet "Hvem kan se mit indhold? Hvem kan se dine fremtidige opslag?"

Var nyheden nyttig - hvad er så mere relevant end at opfordre til at du deler det på din facebook side ;o)

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen