Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Nye bagageregler: Sådan klarer din håndbagage sig gennem gaten Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Nye bagageregler: Sådan klarer din håndbagage sig gennem gaten

Udgivet: 28/1 2020 af Rejsestart.dk

Nye bagageregler: Sådan klarer din håndbagage sig gennem gatenDer er mange forskellige regler for håndbagage hos flyselskaberne. Som forbruger kan det være lidt af en jungle at finde rundt i krav til størrelse og vægt, når du pakker håndbagagen.

De fleste kender til følelsen af at stå med svedige håndflader, når håndbagagen kører igennem security i lufthavnen. For hvad gør du, hvis du er klar til afrejse, men din håndbagage viser sig enten at være for bred eller veje for meget?

Det kan som rejsende være svært at gennemskue, om din taske eller kuffert lever op til reglerne for håndbagage, da de varierer fra flyselskab til flyselskab. Desuden skifter retningslinjerne i flyselskabernes bagagepolitik også med jævne mellemrum.

Der er for nylig trådt nye håndbagageregler i kraft hos Norwegian. Det betyder, at du ikke længere kan medbringe en gratis kabinekuffert på den billigste economy-billet som før, men et stk. mindre håndbagage, der skal kunne være under stolesædet foran.

"Mange danskere vælger kun at rejse med håndbagage, når de f.eks. skal på ferie rundt i Europa. Det er en hurtigere og enklere måde at rejse på uden ventetid ved bagagebåndet og lange check-in køer. Men det kan være svært som forbruger at finde rundt i de mange forskellige håndbageregler, fordi de afhænger af, hvilket selskab du flyver med. Derfor vil vi hos momondo gerne guide danskerne til de mest gængse håndbagageregler, så de kan komme på ferie uden bøvl i lufthavnen, " siger Lasse Skole Hansen, der er momondos danske presseansvarlige.

Her kommer guide til håndbagageregler hos nogle af de mest populære flyselskaber:

· Ryanair
Hvis du rejser med Europas største flyselskab Ryanair, må du medbringe en lille håndtaske eller computertaske i kabinen, som skal kunne ligge under stolesædet foran dig - medmindre du har købt Prioritet & 2 håndbagagetasker, Regular/Flexi Plus-billet eller billet til andre flyforbindelser. Find de nyeste bagageregler hos Ryanair her

Mål for taske i kabinen: Højde 40 cm, Bredde: 20 cm, Dybde: 20 cm

Mål for taske til håndbagage ved Prioritet & 2 håndbagagetaske, Regular/Flexi Plus-billet eller billet til andre flyforbindelser: Højde: 55 cm, Bredde 40 cm, Dybde: 20 cm

Vægt på taske til håndbagage: Højst 10 kg

· Norwegian
Norwegian har netop offentliggjort deres nye bagagepolitik, der gælder for billetter købt fra og med 23. januar 2020. På LowFare må nu medbringe en stk. håndbagage, der skal kunne ligge under stolesædet foran. Hvis du rejser på en LowFare+-, Flex-, Premium- eller PremiumFlex-billet, kan du også medbringe en håndbagage, der skal placeres i bagagehylden over sæderne.

Regler for rejser booket fra og med 23. januar 2020:
Mål for håndbagage i kabinen: Højde: 30 cm, Bredde 20 cm, Dybde: 38 cm

Mål for ekstra håndbagage ved Norwegian LowFare+-, Flex-, Premium- eller PremiumFlex: Højde: 55 cm, Bredde: 40 cm, Dybde: 23 cm

Vægt for håndbagage i kabinen: 10 kg (15 kg for Flex-, Premium- eller PremiumFlex).

Regler for rejser booket før 23. januar 2020:

Mål for håndbagage i kabinen: Højde: 30 cm, Bredde 20 cm, Dybde: 38 cm

Mål for ekstra håndbagage ved alle billettyper: Højde: 55 cm, Bredde: 40 cm, Dybde: 23 cm

Vægt for håndbagage i kabinen: 10 kg (15 kg for PremiumFlex).

· SAS
Når du rejser med SAS, må du medbringe en stk. håndbagage i kabinen samt en lille håndtaske eller computertaske på ruteflyvninger.

Mål for håndbagage i kabinen: Højde: 55 cm, Bredde 40 cm, Dybde 23 cm

Mål for ekstra taske: Højde: 40 cm, Bredde: 30 cm, Dybde: 15 cm

Vægt for håndbagage i kabinen: 8 kg

Ved charterflyvninger må du medbringe en stk. håndbagage i kabinen

Mål for håndbagage i kabinen: Højde: 55 cm, Bredde: 40 cm, Dybde: 23 cm

Vægt for håndbagage i kabinen: 5 kg

· easyJet
Rejser du med easyJet, kan du medbringe en stk. håndbagage, som enten kan placeres i rummet over sæderne eller under stolesædet foran dig. Har du EasyJetPlus kort eller Flexi-billet kan du derudover medbringe en hånd- eller computertaske, som skal kunne placeres under stolesædet foran dig.

Mål for håndbagage i kabinen: Højde 56 cm, Bredde 45 cm, Dybde 25 cm

Mål for ekstra taske ved EasyJetPlus kort eller Flexi-billet: Højde 45 cm, Bredde 36 cm, Dybde 20 cm.

Vægt for håndbagage i kabinen: Der er ikke nogen maksimum vægt (du skal selv kunne bære bagagen ombord og placere den i rummet over sæderne)


· KLM
Når du rejser med KLM, må du foruden din kabinekuffert også medbringe en hånd- eller computertaske på europæiske og interkontinentale flyvninger. Den samlede vægt for håndbagage og ekstra taske, må dog ikke overstige 12 kg.

Mål for håndbagage i kabinen: Højde 55 cm, Bredde 35 cm, Dybde 25 cm

Mål for ekstra taske: Højde. 40 cm, Bredde 30 cm, Dybde 15 cm

Vægt for håndbagage i kabinen: 12 kg

Læs om håndbagage regler ved skiferie her.

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen