Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > FDM tjekker slutsedler Privatlivspolitik  
Rejsenyt

FDM tjekker slutsedler

Udgivet: 13/4 2012 af Rejsestart.dk

FDM tjekker slutsedlerDet kan være dyrt ikke at læse slutsedlen grundigt igennem, inden man køber bil. Underskriften er nemlig bindende, og købet kan ikke fortrydes. FDM tilbyder nu at gennemgå slutsedlen, inden man binder sig.

"Husk at læse det med småt," er en kendt parole, men det er lige så vigtigt at læse - og forstå - det med stort, når man køber bil og sætter sin signatur på slutsedlen.
Mange er ikke klar over, at man ikke kan fortryde et bilkøb. Har man først sat skrevet under, fanger bordet.

Det vil FDM nu hjælpe bilkøbere med at blive opmærksomme på.

”I modsætning til når man handler over internettet, har man ikke nogen fortrydelsesret, når man køber bil. Så ligesom når man køber bolig, er FDMs råd, at man altid får tilføjet et forbehold, inden man skriver under. Det kan spare én for en masse problemer og penge. Ikke mindst fordi et bilkøb for mange er en af de største poster på budgettet,” siger leder af FDMs juridiske rådgivning Per Alkestrup.

For nylig gennemgik FDM 200 tilfældigt udvalgte slutsedler med kedelige resultater. Undersøgelsen viste nemlig, at der er ulovlige forhold i hver tredje slutseddel, mens kun 17 procent var helt fri for fejl.

Det stemmer helt overens med mange af de henvendelser, som FDMs rådgivning får. De handler nemlig om uenigheder i forbindelse med bilkøbet.

”Købelovens reklamationsret beskytter kun forbrugeren et stykke af vejen, så det gælder om at være grundig, når aftalen læses igennem. Desværre oplever vi ofte, at slutsedlerne enten er mangelfuldt udfyldt, eller også fremgår de mundtlige garantier, sælger gav køber, ikke. Det er derfor vigtigt, at man får alt på skrift, da slutsedlen er købers mulighed for senere at drage sælger til ansvar, hvis der opstår uenigheder,” siger Per Alkestrup.

Selv om de fleste faldgruber kan opdages i tide, medgiver han, at det for de fleste bilkøbere kan være svært præcis at vide, hvad de skal se efter og være særligt opmærksomme på, inden slutsedlen skrives under.

For at sikre en tryg og sikker bilhandel tilbyder FDM nu medlemmerne inden for 24 timer at kontrollere slutsedlen, inden de køber bil hos en forhandler

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen