Rejsestart.dk - Din rejse starter her
SolrejserStorbyferieRundrejserKrydstogterGolfrejserCampingTemarejserMiniferie BilferieBilferieFlyrejserFlyrejserBusrejserBusrejser
> Forside > Rejsenyt > Flyv nemt og billigt rundt i hele Norge til sommer Privatlivspolitik  
Rejsenyt

Flyv nemt og billigt rundt i hele Norge til sommer

Udgivet: 10/5 2006 af Rejsestart.dk

14 dages ubegrænset rundflyvning i Norge sommeren 2006

Fly fra København t/r er inkluderet i Widerøes "Norge Rundt"-billet - 14 dages ubegrænset rundflyvning i Norge sommeren 2006
Nordens største regionale flyselskab Widerøe tilbyder en "Norge Rundt"-billet inden for to uger i perioden 25. juni til 28. august 2006. Flyv direkte fra København til Sandefjord (syd for Oslo) eller Trondheim.

En, to eller tre zoner
Med Widerøes "Norge Rundt"-billet kan man flyve ubegrænset mellem forskellige destinationer i Norge. Man kan vælge en, to eller tre zoner med skillelinier ved Trondheim og Tromsø. Priserne er for én zone 2.690 dkr., to zoner 3.390 dkr. og tre zoner 3.990 dkr. Flytilslutning København T/R er inkluderet i prisen. Ved at vælge tre zoner er der ialt 34 flyvepladser at vælge imellem over alt i Norge.

Som et eksempel kan man for kun 2.690 danske kroner flyve fra København til Trondheim. Derefter rejse ubegrænset rundt i to uger i Nordland mellem bl.a. Bodø, småbyer i Lofoten som f.eks. hvalsafaribyen Andenes, Vegaøerne som er på Unescos Heritageliste, Helgelandskysten, gletcheren Svartisen og Tromsø, også kaldet Nordens Paris.
For samme pris kan man med fly fra København og via Sandefjord let komme ud og opleve de dybe fjorde og stejle fjelde i Fjordnorge, Bergen og Stavanger med Preikestolen.

For booking og flere inspirerende tips til spændende destinationer, og til hvordan rejsen kan planlægges ud fra flyafgangene se her.

 Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen

Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til redaktion@rejsestart.dk

> Bilferie Zadar  
> Om Rejsestart.dk   > Personlige oplysninger   > Hjælp   > Kontakt os > Sitemap     > Til toppen