Plej dig selv i Østrig
Udgivet: 11/5 2005 af Rejsestart.dkI alpelandets dale har wellness altid været på programmetI alpelandets dale har wellness altid været på programmet
Gennem tiden har vi fået mere og mere fritid, og hårdt fysisk arbejde er
erstattet af stillesiddende funktioner. Men behovet for at kunne holde fri
og koble fra er ikke blevet mindre. Tværtimod. Og der er sæson hele året for
at pleje sig selv.
- Meningen med ferie og fridage er jo netop, at man skal være god ved sig
selv. Nogle har behov for at rekreere og slappe af, andre kaster sig ud i
anstrengende aktiviteter i naturen og har det fint med det. Østrig er netop
et ferieland, der tilgodeser alle behov året rundt, siger landets turistchef
i Danmark, Bo Schou Lauridsen.
Wellness er det moderne ord for at være lidt god ved sig selv. Den slags har
man flere hundrede års erfaring med i Østrig. Gasteiner-dalen i delstaten
Salzburgerland er Alpernes førende kurområde med termiske bade og
behandlinger.
Livskraft og -glæde opbygges i de hyggelige kurbyer med smukke
bjergpanoramaer, der tidligere var forbeholdt kejsere og kunstnere.
Helt frem til efterårsferien tilbydes weekendophold i Gasteinertal med to
overnatninger, forplejning, adgang til termisk bad, massage, returbillet til
bjergbanen for kun 775 kroner pr. person.
Naturens gave
Golf er en af de aktive måder at rekreere på. Og selv om det kan være svært
at forestille sig golfbaner i et bjergland som Østrig, så har landet faktisk
nogle af de smukkest beliggende baner i verden.
- Golf er en naturoplevelse. Det er fantastisk at spille på en velplejet
bane med udsigt til sneklædte bjergtinder, siger Bo Schou Lauridsen.
Præcis sådan er det i Zell am See, hvor der er udsigt til Kitzsteinhorn og
Schmittenhöhe, på banen i Goldegg, der nærmest er en solterrasse, og i
Lungau, hvor banen ligger i 1.000 meters højde. Og Golfclub Gastein, der er
en af Østrigs ældste, udvidede i 2003 fra 9 til 18 huller ved porten til
Alpernes største nationalpark, Hohe Tauern.
Golf Alpin er med 44 vidt forskellige anlæg og 200 overnatningssteder i
Salzburgerland, Tirol, Kärnten og Vorarlberg den største sammenslutning af
golfbaner i Europa. Spiller man her, er der garanti for udfordringer på
banerne og smukke omgivelser. For 1.950 kroner kan man spille på fem af de
44 baner efter eget valg.
Golf, nydelse og kultur
Golfland Niederösterreich er en sammenslutning af 21 golfbaner og 16
hoteller med alt-inklusiv-tilbud i delstaten, der omgiver Wien.
Med totalt 38 baner er Niederösterreich den af Østrigs delstater, der har
flest golfbaner. I det afvekslende landskab er der baner til spillere på
alle niveauer og i alle typer omgivelser - fra kuperet terræn til flade
baner mellem skråninger, der er bevokset med vinranker.
I Niederösterreich kan man kombinere sine sportslige fornøjelser med
delstatens livskvalitet, hvis man udnytter mulighederne for at spille
forskellige baner mellem de kulinariske oplevelser. Golfland
Niederösterreich giver garanti for førsteklasses kvalitet fra morgenmaden på
hotellet til hul 18. Efter golfspillet kan man med stort udbytte dyrke sine
interesser for mad, øl og vin.
Bjergtagende golf
Fem baner hænger næsten sammen ved Pinzgau. Den flade og ret enkle bane ved
Hotel Gut Brandlhof ligger fristende langs floden Saalach har lige som banen
Urslautal en utrolig udsigt over landskabet.
I højlandet mellem Maria Alm og Saalfelden for foden af det mere end 2.500
meter høje Steinernes Meer ligger et komplet anlæg, der hører til de
smukkeste steder i Alperne. At spille her og på Urslautal-banen giver varige
minder om landskaberne.
I nationalparken Hohe Tauern ved Kitzbühel ligger golfklubben Mittersills
kendte bane med uforglemmelige udfordringer og udsigter. Her er ingen
handicap-restriktioner.
Golf Alpin tilbyder fire overnatninger med halvpension på trestjernet hotel
i Saalfelden eller Leogang og tre dages spil på Golf Alpin-baner for 1.868
kroner.
For mere information:
Gasteinertal Tourismus, info@gastein.com, www.gastein.com
Golf Alpin, info@salzburgerland.com, www.golf-alpin.at
Saalfelden Leogang Touristik, nicole.lohfeyer@saalfelden-leogang.at, www.golfalpinresort.at
Golfland Niederösterreich, golf@noe.co.at, www.golfland.co.at, www.niederoesterreich.at
Informationer om Østrig generelt:
Østrigs Turistbureau,
Postboks 1087
1008 København K
Telefon 3373 0880 dagligt kl. 10.00-14.00.
Fax: 3373 0890.
austria@austria.info
www.austria.info/dk
Kilde: Pressemeddelelse den 9.5.05 fra Østrigs Turistbureau
Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen
Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til
redaktion@rejsestart.dk