6 ud af 10 danskere holder ferien internetfri
Udgivet: 8/6 2011 af Rejsestart.dkEn stor del af danskerne holder fri fra mailindbakken under deres ferie – derudover er også Facebook og nyheder på internettet skrottet til fordel for ren afslapning. Der er tale om i alt 62 pct. af danskerne, der ikke benytter internettet under deres ferie. Kun 17 pct. af danskerne ville se det som en positiv ting, at de kunne gå på internettet i flyet.Tallene stammer fra en brugerundersøgelse foretaget af rejsebureauet Spies. Undersøgelsen er baseret på svar fra 6.884 medlemmer af Spies’ eget såkaldte ”Rejsepanel”.
- I dagligdagen fylder internettet meget hos de fleste danskere, men kun 14 pct. siger, at muligheden for adgang til internettet har indflydelse på deres valg af hotel. Samtidig siger blot 38 pct. af de adspurgte, at de går på internettet under deres ferie – enten på hotellet, på en internetcafé eller via smartphone, fortæller kommunikationschef i Spies, Torben Andersen.
Fem procent af danskerne har ikke mobiltelefonen med på ferie. 56 pct. har den med, men benytter den kun enkelte gange, mens 39 pct. insisterer på at have deres mobiltelefon tændt under hele ferien.
I alt er der 23 pct., der ikke kan undvære nyhederne, og derfor medbringer en smartphone, der kan bruges til at tjekke op på alle dagligdagens informationer – nyheder, det hjemlige vejr og ikke mindst Facebook...
Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen
Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til
redaktion@rejsestart.dk