Cimber Sterling sætter passagerrekord i maj
Udgivet: 8/6 2011 af Rejsestart.dk
Cimber Sterling har i maj måned sat en historisk passagerrekord – ikke mindre end 207.535 passagerer fløj med selskabet i maj måned. Dette på trods af askesky og den dårlige økonomi. Det viser, at de flyrejsende stadig har tillid til Cimber Sterling.Askesky og nedjusteringer holder ikke de danske flypassagerer fra at benytte Cimber Sterling – uanset om rejsen er indenrigs eller udenrigs. Således har selskabet sat ny passagerrekord med i alt 207.535 passagerer benyttede Cimber Sterling i maj måned. Det er det højeste passagertal på en måned i selskabets historie.
”Vi er utrolig stolte. Trods den seneste økonomiske modvind viser danskerne fortsat fuld tillid til Cimber Sterling, og det er vi meget glade for. Vi går frem i alle vores segmenter, siger adm. direktør i Cimber Sterling, Jacob Krogsgaard.
I maj 2011 steg passagertallet med 11 pct. i forhold til samme måned i 2010 – på de regionale ruter oplevede man en stigning på 9 pct., mens selskabets leisure-ruter, der går sydpå, transporterede i alt 19 pct. flere passagerer sammenlignet med 2010.
Passagertallene er siden 2008 mere end fordoblet, hvilket skal ses i lyset af, at man i starten af 2009 påbegyndte flyvninger til flere sydeuropæiske destinationer.
Derudover har der været en kraftig vækst på indenrigsruterne samt de regionale ruter.
Cimber Sterling beflyver efter oprettelsen flere sydeuropæiske ruter i starten af 2009 både
Rom og
Barcelona, som traditionelt er nogle af de mere eftertragtede destinationer når danskerne skal på
storbyferie.
Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen
Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til
redaktion@rejsestart.dk