Sol i sigte til Sommerland Sjællands åbning
Udgivet: 18/5 2011 af Rejsestart.dkPå trods af nogle dage med godt vejr ser det nu ud til, at det frem mod den forlængede weekend atter bliver godt vejr. Det glæder man sig over hos Sommerland Sjælland, der åbner St. bededag. Åbningen vil blandt andet byde på et MC-optog, der kører fra Holbæk samt indvielse af 60.000 klistermærker. Derudover vil også parkens nyheder være helt klar til på fredag, hvor sæsonen skydes i gang.Man glæder sig derfor over, at DMI melder om godt vejr fredag – solskinnet vil være prikken over i’et på en glædens dag i sommerlandet. Man håber således at dagen kan fejres med manér – og helst iført sommertøj.
Sommerland Sjælland har gennem de seneste år samarbejdet med Odsherreds Touring Club om en festlig åbning, hvor motorcykelejere fra nær og fjern stimler sammen i Holbæk og følges i et optog til Sommerland Sjælland. Sidste år var over 300 farverige maskiner med i optoget – og med prognoser om sol har man fra arrangørernes side forhåbninger om endnu flere motorcykler til årets åbning.
”Vi glæder os over samarbejdet, og vi mærker også, at mc-entusiasterne synes, det er en hyggelig form at mødes under. Når alle motorcyklerne kommer kørende og liner op på vores P-plads, så giver det også en ekstra oplevelse for de øvrige gæster på åbningsdagen”, forklarer direktør for Sommerland Sjælland Kåre Dyvekær.
Klistermærkesamling indviesÅbningsdagen vil også blive markeret med indvielsen af nyanskaffelsen – en klistermærkesamling på i alt 60.000 klistermærker. Samleren er aalborgenseren Lili Norma Zinck, der var ved at sælge til Go’ Morgen P3.
Sommerland Sjællands direktør havde en tom glasmontre stående midt i parken – og han tænkte, at en klistermærkesamling nok ville være en god form for fornyelse i parken. Han overbød derfor morgenholdet, så samlingen kunne glæde sommerlandets gæster i den forestående sæson.
Sæsonens store nyhedHos Sommerland Sjælland har man skabt en klatrebane i to niveauer, hvor gæsten bliver spændt fast i en helkropssele og med en sikkerhedsline skal man så bevæge sig rundt i en sekskantet metalkonstruktion i op til 8 meters højde. Man kan altså begive sig ud på en sikker klatretur, hvor man for alvor kan prøve kræfter med sin højdeskræk.
Sommerland Sjælland åbner i 2011 op til sin 27. sæson. I 2010 havde parken ca. 137.000 gæster.
Du kan læse meget mere om parken på www.sommerlandsj.dk.
Se oversigt over nyheder fra rejsebranchen
Har du kendskab til nyheder der er af interesse for Rejsestart.dk´s brugere kan de sendes til
redaktion@rejsestart.dk