Sidste år åbnede en 1.300 kvadratmeter stor udstilling i 5 etager i Hamborg om et af tidernes største bands - The Beatles.
Den 19. maj sidste år (2009) åbnedes en 1.300 kvadratmeter stor udstilling i Hamborg om et af tidernes største bands - The Beatles. Udstillingen handler om, og hylder "the fab four", John, Paul, George og Ringo samt giver indblik i det almindelige liv i tiden hvor man ikke kunne åbne radioen uden at et af Beatles velkendte hits strømmede ud af højttaleren.
At udstillingen ligger netop i Hamborg er der en god grund til. Selv om Beatles havde fornuftig succes på spillestederne i hjembyen Liverpool, søgte bandet til Hamborg for at tjene penge. Det gjorde de med koncerter på værtshuse i det berygtede Reeperbahn-kvarter, og "Star Club" var gruppens favoritværtshus.
I det hele taget blev meget af bandets image formet i forbindelse med deres ophold i Hamborg. Blandt andet var det her den berømte "Beatles-frisure" først så dagens lys.
Stor Beatles-udstilling 50 år efter den spæde start i Hamborg markeres det med en stor udstilling med vekslende arrangementer, blandt andet koncerter - ikke af originalerne selv, men af kunstnere der fortolker bandets sange eller er blevet kraftigt inspireret.
Museet er selvsagt placeret i det farvestrålende område Reperbahn hvor Beatles først slog sine folder - et område centralt i Hamborg som er meget kendt for sit natteliv og måske specielt for områdets "letlevende" kvinder.
Turen gennem Beatles-udstillingen bringer dig gennem 5 etager med historier om Beatles og flere af de udstillede genstande har ikke før været fremvist for offentligheden.
Rejsen gennem Beatles universet starter i 1960 da bandet ankommer til Reperbahn i Hamborg, og udsmykningen giver et rigtigt godt billede af livet omkring Reperbahn dengang. Du kommer gennem backstage-området i "The old Star Club", og er med i Abbey Road Studios og meget mere.